Velkommen til unge2unges hjemmeside
Om unge2unge
Unge2unge er et projekt for frivillige unge i alderen 16 – 25 år bosiddende i Vollsmose. Projektet har til formål at støtte og udvikle en positiv, dynamisk og på sigt selvbærende ungdomskultur i Vollsmose med udgangspunkt i de unges ressourcer.
Projektet er en del af Helhedsplanen for Vollsmose 2009 - 2012.
Unge, som vil gøre en positiv forskel i området, er velkomne, og de vil være med til at udforme et forløb, der styrker deres egne kompetencer og personlige udvikling.
Indholdet kan være undervisning i teambuilding, konflikthåndtering, demokrati og beboerdemokrati, kommunikation og andre emner, som vil være relevante for de unges funktion som forbilleder og rollemodeller for god opførsel og lovlydighed blandt jævnaldrende og yngre i lokalområdet.
Unge2unge har fået sin egen hjemmeside. På unge2unge.dk kan du bl.a. se billeder fra de forskellige arrangementer og aktiviteter, læse referater fra fællesmøder, se kalender for hvilke aktiviteter, der kommer i unge2unge. Du kan i det hele taget følge med i, hvad unge2unge laver. De unge i unge2unge har været med til at udforme hjemmesiden www.unge2unge.dk og står selv for at opdatere hjemmesiden løbende
